likuwraps

Vikleanmeldelse: LikU Wraps Bats (Danish tester)

Lidt om viklen:

Navn: LikU Wraps Bats

Blend: 100% økologisk bomuld

Vævning: ?

GSM: ca. 260 g/sm

Farver: Mørk grå og hvid

Alder på viklebarn: 8 mdr

LikU er et søsterfirma til tyske Linuschka, der producerer de kendte “ugler” (Linuschka Owls) og Ipomee-mønsteret. Hvor Linuschka-viklerne oftest er HE-vikler (High End, dvs. eksklusive, oftest udgivet i begrænset antal og i nogle dyre, specielle blends) er tanken bag LikU, at det skal være muligt at købe en god kvalitetsvikle til en relativt lav pris. (Hvad prisen bliver på LikU-viklerne er ikke offentliggjort endnu, men et gæt fra min side vil være mellem 1000 og 15000 kr). LikU vil satse på en række forskellige mønstre, som vil blive produceret i stor stil ligesom man kender det fra Lenny Lamb, Yaro eller LittleFrog. En LikU vikle vil således ikke være eksklusiv eller enestående. Heldigvis har de dog andet at byde på! Viklerne bliver nemlig udelukkende lavet af økologisk materiale. Lige nu satser de på rent bomuld, men som firmaet vokser vil der nok dukke andre materialer op i viklerne – måske uld? Desuden bliver viklerne lavet samme sted som Linuschka-viklerne, så kvaliteten kan man forvente vil være i top. Jeg synes personligt at det er rigtig lovende, at der kommer en viklefabrikant på banen, som profilerer sig på økologi, og jeg er sikker på at der er et marked for LikU-viklerne. Personligt ville jeg have valgt en LikU-vikle som min første, hvis de havde været fremme, da jeg startede, for jeg er fan af økologi – specielt, når det handler om mine børn! Vi har også brugt Vigga.us-tøj til begge unger.

Nå, men det var Bats vi kom fra!

Om testerviklen:

Jeg var den 9. tester i rækken af danske viklere, der fik lov til at prøve LikU Bats. Om det var derfor, at den var så blød og smidig, da jeg fik den ind af døren, tvivler jeg dog på. Allerede de første testere bemærkede, at den var overraskende blød og medgørlig af en 100% bomuldsvikle at være. Den var ikke silkeblød (det kan man heller ikke forvente af en bomuldsvikle), men omvendt var den heller ikke så grov og stiv i det, som min Lenny Lamb Colours of Life var, da den var ny.

Den første binding lavede jeg i støvregn på Kgs. Nytorv, hvor Lilleræv kom om på ryggen. Hun havde en tynd flyverdragt på, og det er ofte en udfordring for mig at lave et godt, stabilt sæde, når hun er iklædt glat, syntetisk materiale. Men med Bats gik det overraskende nemt. Jeg lavede en helt simpel ruck med tibetansk afslutning, og det var lige før jeg ikke kunne trække brystpassene under skulderpassene, så vild var burre-effekten. Jeg har mistanke om at grippet skyldtes mønsteret, som dels er detaljeret og dels er vævet, så der opstår en vekslende jævnhed. (Jeg ved ikke hvad vævningen hedder, desværre).

Jeg prøvede også med en Norwegian Wiggleproof, men det kan virkelig ikke anbefales, når barnet har syntetisk dragt på. Uanset hvor meget jeg samlede ind under sædet på hende, og hvor meget jeg strammede, så kom hun uværligt til at sidde løst i det. Det gik meget bedre, da vi var hjemme og indendørs.

Allerbedst var den i en FWCC. Fordi der var så meget grip i viklen, sad hun nærmest som klistret til mig, når enderne var kørt under benene på hende. Det gjorde det dog lettere besværligt at stramme efter, for den glider ikke let i lagene, hvilket både er godt og skidt.

Mønsteret var jeg helt vild med. Det er et art nouveau ud-i-et-mønster af flagermus – ikke Batman-stiliserede flagermus, men en mere drømmende tegners version af de små nataktive dyr. Det bliver først tydeligt, når man har kigget lidt på viklen i udstrakt form, for umiddelbart bringer formerne ikke tankerne hen på en flagermus, men nærmere på blomster. Fordi farverne i mønsteret ikke er sort-hvid, men derimod mørkegrå-hvid, er mønsteret på ingen måde aggressivt. Viklen er vendbar, og i den lysere udgave træder flagermusene endnu bedre frem.

Komfortmæssigt var den overraskende behagelig på skuldrene, når jeg ellers fik bundet skulderpassene ordentligt, så de ikke skar mig ind i halsen.

Da den havde været her i tre dage, fik det op for mig at det var den eneste vikle, jeg havde brugt siden den kom ind af døren. Selvom det var en 6’er (og jeg har fundet ud af, at jeg nok nærmere er en base 5 end 6) greb jeg automatisk efter den, når jeg skulle vikle Lilleræv. Når jeg valgte den over min Lenny Lamb skyldes det primært, at den var tyndere og lettere i vævningen; den føltes ikke så tung at arbejde med. Der er kun 20 g/sm til forskel på de to (Colours of Life har et gsm på 280) men det kunne faktisk mærkes.

Alt i alt en varm anbefaling herfra! Den kan både bruges til de små (hvis man har fået blødgjort den lidt) og til de store, som gerne vil kunne følge med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *