Status efter tre måneder med BLW

Der er mange, der er bekymrede over oprydningen/madspildet efter måltidet, når man kører efter BLW-principperne. Selvfølgelig kan det ikke undgås, at de usikre fingre taber mad på gulvet i starten. De FÅR smurt avocadomos ud i håret, hokkaidosuppe ind i ørerne og tomatkerner i folder på halsen. Hvis man ikke bruger en plastik-hagesmæk med ærmer, er der også stort sandsynlighed for at albuerne bliver klistret til af leverpostej, hvilket giver ekstra baby- og tøjvask. Senere bliver det interessant at tabe skeen, gaflen eller hele tallerkenen på gulvet.

Hvis det lyder uoverskueligt, så har jeg en god nyhed: Jo tidligere du starter processen med at lade barnet styre det selv, jo hurtigere får du overstået ovenstående fase.

Hvis du venter med at lade den lille få skeen i hånden, er der stor sandsynlighed for at dit barn gør alt det samme, som et BLW-barn gør – det kommer bare EFTER at barnet har vænnet sig til, at maden kommer hurtigt på en ske, hvilket gør tilvænningen til selv at styre det meget mere frustrerende.

Siden hun blev seks måneder, har hun fået alt at spise – fra avocado til øllebrød. Det eneste, hun ikke får, er hele stykker gulerod, hele nødder og raffineret sukker. Indimellem har hun fået mad, der indeholder ko-mælk (leverpostej, frikadeller, kartoffelmos), men jeg prøver så vidt muligt at begrænse det, til hun er over 1 år gammel, jvf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Om to dage har vi været i gang med BLW i tre måneder med Lilleræv. Her er en lille status:

  • Hun spiser 9/10-dele af en portion havregrød/øllebrød til morgenmad, lavet på 1 dl havregryn/hjemmelavet øllebrødspulver
  • Hun spiser en hel skive bondebrød med pålæg + en halv avocado til frokost
  • Hendes fingermotorik er uovertruffen, og selvom hun kun er 9 mdr gammel, har hun i over en måned haft et veludviklet pincetgreb (som babyer først lærer helt, når de er mellem 9 og 12 mdr. gamle) – hun kan både samle majskorn, små bidder bondebrød o.lign. op og føre dem til munden uden at tabe dem.
  • Aftensmaden går det trægt med – det er svært for hende at føre en skefuld ris til munden, ligesom spagetti/fettucine driller hende. Kartoffelmos er et hit, ligesom kartoffelfritter/sødkartoffelfritter/gulerodsfritter.
  • Hun spiser kød – hvilket hendes storesøster først fik smag for, da hun var over et år gammel. Hun gnasker med stor fornøjelse strimler af rødt oksekød, kødsovs, medisterpølse og frikadelle.

1 thought on “Status efter tre måneder med BLW

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *