Juleønskeviklen

Dette blogindlæg er en del af julekalenderen hos Bloggers by Heart, som du kan følge her – der er både delt sjove DIY-indlæg, ting man kan bruge december på og gode opskrifter!
 Mit indlæg handler om en vikle. Specifikt en vikle, som jeg er blevet helt vildt forelsket i, og som jeg er (var) “Desperately In Search Of” – min DISO. Min juleønskevikle.
En DISO i vikleverdenen er en vikle som man er helt vild med. Det er VIKLEN. Den, der fuldender dit “stash” (din viklesamling).
Det kan være viklen med lige præcis dét blend (de materialer, som tråden, viklen er vævet af, er lavet med), du ønsker dig af yak, silke og bomuld (eller mælk eller kaffe eller perler eller tang – jep! Det kan man også lave fibre af!)
Det kan være lige præcis det mønster, du drømmer om – Linuschkas ugler eller ipomee-mønsteret; måske Sling Studios flotte fjer eller Levates ginko-biloba-blade.
Eller, som i mit tilfælde, Solnces Genesis-mønster i en chancerende farve – Solnce Genesis Atlantis.
Jeg faldt helt tilfældigt over et billede af den i Slyngegalleriet på Facebook. Og lige som det ofte sker med en forelskelse, så ramte det mig som en hammer ud af det blå; et lyn fra en klar himmel. Farverne, mønsteret – jeg blev helt ståkåndet. Jeg drømte om den samme nat. Og flere nætter derefter. Jeg kan godt forstå at Solnce kaldte den Atlantis. Den virker som et tabt utopia. En drøm, der er sunket i havet, og som de, der kan huske, mindes med længsel.
Men pengene var ikke til at købe den brugt; og den kan ikke fås fra ny mere (med mindre at Solnce graver en usolgt vikle frem fra deres lager, men chancen er lille). Så jeg nøjedes med at kigge. Og længes.
Tre gange kom den til salg, og hver gang måtte jeg konstatere at jeg ikke havde pengene.
Men så var det, at en sød viklemama (en anden viklemor) lagde den op i en “ferievikle”-bunke. Og at jeg fik lov til at få den på ferie. I en hel måned. I december.
Så nu ligger den her – min DISO. I otte dage endnu. Jeg har brugt den til ekstralange FWCC (med sløjfe foran, fordi det er en 7’er og med base 5 er det ca. 2 meter stof mere end jeg egentlig skal bruge) og til nogle fine rygbæringer (Norwegian Wiggleproof med Candy Cane Chestbelt, Ruck med sløjfe under Lillerævs numse).
Den er blød, lækker, vamset og vikler som en drøm. Jeg kan ikke mærke på skuldrene, at jeg bærer 8,5 kg baby. Det føles bare som et skønt tørklæde.
Blendet er bambus (20%)  og egyptisk bomuld (80%), og umiddelbart skulle man ikke tænke at det var så fantastisk særligt. Men vævningen gør hele forskellen. Genesis Atlantis er vævet i Solnces “raspberry weave”, og det gør den let, samtidig med at den er tyk. Den har et gsm på 300, hvilket er rimelig højt, men den føles ikke voldsomt.
Nu skal jeg jo aflevere viklen tilbage lige inden jul, men jeg er så taknemmelig for at jeg fik lov til at prøve den. Nu kan jeg med sikkerhed sige, at jeg stadig er DISO Solnce Genesis Atlantis. Selvom den ikke kommer til at ligge under juletræet.
Til gengæld har jeg ønsket mig et Solnce Sky sjal, for det kan man få i Genesis-mønsteret (i et bomuld/merino-blend) – det smager også lidt af Atlantis.
I morgen kan du læse næste indlæg i julekalenderen hos mad-til-mor.dk.

2 thoughts on “Juleønskeviklen

  1. Jeg føler med dig! Prøv en Solnce Blackberry weave og tumlingen føles let som en fjer.

    Slyngegalleriet kan være farligt 😉

    1. Det tør jeg næsten ikke Har du en du kan anbefale? Jeg har prøvet en Ginger; den var guddommelig men jeg har glemt hvad vævningen den er lavet med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *