Højgravid kvinde forbereder sig mentalt på hjemmefødsel

Hjælper til hjemmefødslen – for og imod

Når man planlægger hjemmefødsel, vil jordemoderen måske spørge dig, om du og din partner ønsker at have nogen hjælpere med til fødslen. Bemærk at en jordemoderstuderende IKKE er en fødselshjælper. Hun er med for at lære sit fag i praksis. Vi havde en jm-studerende med til Lillerævs fødsel, og det var virkelig fedt at kunne bidrage til hendes uddannelse på den måde. Men hendes rolle under fødslen var en studerendes rolle – ikke en hjælper for os.

En fødselshjælper er heller ikke den, der passer evt. større børn, der er hjemme under fødslen – vedkommende er jo til stede for at hjælpe børnene, ikke den fødende. Mere om det i et andet indlæg!

Men hvad er en fødselshjælper så?

En fødselshjælpers forskellige roller

En fødselshjælper kan have mange roller:
– “praktisk gris”
– aflaster for den fødendes partner
– fotograf
– doula

Den “praktiske gris” befrier så at sige den fødendes partner til at koncentrere sig om den fødende. Dvs. at hun/han er den, der hjælper med at gøre fødeleje/fødekar klar, varmer vand, varmer håndklæder, henter mad og drikke, rydder op løbende og henter ting til jordemoderen.

“Aflasteren” tager den fødendes hånd, holder en kold klud på panden eller en varm klud på lænden, imens partneren får sig et hvil, noget mad eller lign.

“Fotografen” er der ikke altid behov for; men hvis der er et ønske om at få fødslen foreviget (og man ikke ønsker at hyre en professionel) kan fødselshjælperens opgave sagtens inkludere at tage billeder eller måske video undervejs.

En doula er en professionel fødselshjælper, som man kan betale for at deltage i fødslen og som man har et forløb med inden fødslen. Hun er uddannet til at assistere ved en fødsel – til at støtte, vejlede og opmuntre den fødende og hendes partner. Hun er ikke jordemoder og kan ikke varetage fødslen alene, men hun har ofte kompetencer inden for rebozo (smertelindring), homøopati, akupunktur el.lign. Desuden støtter hun den fødende i at få den fødsel, hun ønsker.

En fødselshjælper kan altså have rigtig mange forskellige opgaver.

Hjælper med til fødslen – fordele og ulemper

Det er helt og holdent op til jer som par, at finde ud af hvad I har behov for under jeres fødsel. Der er er ikke noget krav fra hospitalets side om, at man skal have nogen med.

Jeg er fuldt og helt overbevist om at en kvinde føder bedst i en situation, hvor hun er helt og aldeles tryg og rolig. Det er ikke bare en “mavefornemmelse” eller en “hippie-idé”; det er faktisk bevist gennem flere store studier i udlandet. (Se links her: )

Rent biologisk sker der det, at stress eller angst udløser hormonerne adrenalin og kortisol. De to hormoner virker nærmest ophævende på oxytoxin, som er det hormon, der giver veer. Dvs. at stress og angst faktisk ødelægger veer. Oxytoxin dannes der mest af og bedst hos en kvinde, der er i ro og som er tryg. Derfor er det i fødselssituationen alfa og omega at kvinden er der, hvor hun er tryggest og at hun er tryg ved de mennesker, der er omkring hende.

Det er dog individuelt, hvad og hvem, der gør en kvinde tryg.

Fordelen ved at have en fødselshjælper med til fødslen, er at partneren helt og holdent kan hellige sig den fødende og hendes behov. For mange kvinder det tryghedsskabende at deres partner er tæt på hele tiden, og ikke “forsvinder” i tide og utide. Det kan gøre oplevelsen tryggere og dermed give en bedre fødsel. Den rigtige fødselshjælper kan også være med til at gøre fødslen til en roligere oplevelse for partneren, som ikke behøver at udfylde andre roller end den, han (eller hun) allerede har: som den fødendes trygge base.

Ulemperne ved at have en fødselshjælper med handler dels om logistik – og dels om følelser.

Rent logistisk skal fødselshjælperen være en person, der med relativt kort varsel kan smide hvad vedkommende har i hænderne og dukke op hjemme hos jer, klar til at være til assistance. Fødsler starter på de sjoveste tidspunkter, og det er langt fra alle, der er friske på at vælte ud af døren kl. 01:30 for at køre ud til en begyndende fødsel, som måske kun er i den spæde opstartsfase.

Følelserne er straks mere kompliceret. For mange kvinder er det en helt naturlig tanke at have deres egen mor, svigermor, søster, veninde eller måske svigerinde med til fødslen. Måske ikke som hjælper, men blot som deltager, fordi de ønsker at dele oplevelsen med dem. Nogen vil gerne have hele familien med ind på fødestuen, fordi fødslen betragtes som en begivenhed for hele familien. Og dét skal der også være plads til! (Vær dog obs på, at nogle hospitaler har en maksgrænse for hvor mange, der kan være med på fødestuen! Der er ikke samme begrænsning ved en hjemmefødsel.)

Men det er ikke alle, der har det godt med at have andre tæt på i så intim en situation, som en fødsel nu engang er. Jeg er en af dem, så vi havde ikke hjælpere med til nogen af fødslerne. Vi talte kort om det, da jeg var gravid med Ræveungen, men det var en ekstremt kort snak, for Rævefar og jeg var meget enige om ikke at have andre i huset.

Dels skyltes det, at jeg går meget ind i mig selv, når jeg har smerter, samtidig med at jeg er enormt opmærksom på mine omgivelser, så hvis vi havde haft nogen andre i huset, ville jeg have været fokuseret på hvordan DE havde det med at være tilstede i situationen. Og det var en unødvendig stressfaktor. Jeg har adskillige fantastiske veninder, som ville have elsket at kunne være til stede under fødslerne, og som med garanti havde været dygtige, nærværende fødselshjælpere, men jeg vidste med mig selv, at jeg ikke ville have det trygt og godt med at de skulle opleve mig i en så sårbar situation. Jeg endte med at være splitternøgen under begge fødslerne, og selvom jeg har været i svømmehallen med mine veninder, så ER der bare forskel på at bade nøgne sammen, og se sin veninde presse, stønne og måske semi-brøle et lille nyt menneske til verden. Det kræver et ganske særligt venskabsbånd – og at den fødende er tryg ved det.

Og dels er det at blive forældre (måske for første gang) en ganske særligt stor oplevelse. For både Rævefar og mig var fødslen en stor oplevelse, der på mange måder markerede en kæmpe udvikling i vores forhold. Fødslen af Ræveungen var et paradigmeskift. Vi skulle gå fra to til tre, og det er ikke en lille ting. Vi ville gerne have at fødslen blev vores oplevelse. Vi ønskede en rolig stemning og en atmosfære, hvor vi kunne være os selv.

Fordelene ved en hjælper blev i vores tilfælde ikke opvejet af ulemperne ved en. Jeg havde det fint med, at Rævefar ikke sad ved siden af mig hele tiden, og jeg havde ikke noget ønske om at få taget en masse billeder (det kan jeg så afsløre, at jeg har fortrudt siden!)

Så hvis I overvejer at få en fødselshjælper med, så spørg jer selv:
– Skal min partner være hos mig hele tiden og under hele fødslen?
– Får min partner brug for aflastning under fødslen?
– Vil vi gerne have taget billeder under fødslen?

Hvis I svarer ja til en af de tre spørgsmål, så skal I overveje hvem I har I jeres netværk, som I begge er trygge ved, som kunne tænkes at sige ja og som har mulighed for at deltage.

Inden I spørger vedkommende, skal I som par være afklarede omkring præcis hvad fødselshjælperens rolle skal være, og I skal gøre rollen klar for vedkommende, så forventningerne er afstemt på forhånd. Det ville være drønærgerligt at invitere svigermor med, for at hun kan assistere med praktiske ting, og hun så ender med at sidde i køkkenet og drikke kaffe, mens din partner løber frem og tilbage med varmepuder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *